Jeg bliver sq SÅ træt ind imellem! Ikke sådan sove-træt – men træt af læger der bare fatter krans og laver den ene fejl efter den anden, for efterfølgende at benægte alt og ihærdigt forsøge på at tørre bussemanden af på andre, som absolut ingen skyld har i deres fejl!
Ja, jeg taler om min praktiserende læge – som nu igen, igen har rodet rundt i det hele. Og ja, jeg skal altså snart ha fundet mig en ny læge – men jeg er ikke just det hurtigste egern i skoven…
Nå, sådan lige for at starte fra en ende af…
Den 16. december 2011 var jeg hos lægen for at få taget blodprøver – de blev så pist væk.
Men ikke nok med de blev væk, så burde lægen også have sendt en henvisning til en mammografi – for det var hvad han sagde han ville gøre, da jeg igen, igen, igen har en knude i mit venstre bryst. Den er der stadig – og den er ikke blevet mindre.
Jeg har ligesom ventet på den der indkaldelse, og så svedt det lidt ud igen (måske en smule bevidst), men så igår tænkte jeg at jeg hellere måtte få kontrolleret hvor langt det var, så jeg ringede til lægehuset – og fik at vide den henvisning skam var sendt den 16 december, så det måtte være sygehuset der havde lavet en fejl.
Ak, jeg blev bedt om at ringe til sygehuset og rykke for det – men næ nej, de havde skam ikke lige modtaget en henvisning, blev der sagt!
Ringede tilbage til lægehuset – jow jow, den var skam sendt så ring til dem igen eller til en patientvejleder for at rykke!
Men nej, patientvejlederen kan ikke fremtrylle den henvisning – som lægehuset aldrig har sendt! – så jeg ringede tilbage til lægehuset, for at bede dem om at sende en ny henvisning, nu her små 2 måneder senere.
Sinker!
Jeg bliver sq så træt, for jeg har rigeligt andet at sloges med – og behøver ikke ligefrem at skulle rykke, ringe, kværulere og brokke mig konstant for at få en nogenlunde human behandling!
Alt dette bøvl har resulteret i flere ting – blandt andet at jeg nu ser mig nødsaget til at køre på laboratoriet, på sygehuset, hver gang jeg skal have taget blodprøver. At jeg nu er nødsaget til at ringe på ambulatoriet for at få penicillin – for min praktiserende læge har et princip om at kroppen kan klare det meste selv- hvilket måske er rigtigt nok, hvis ellers min krop havde bare en smule overskud og immunforsvar tilbage – DET HAR DEN IKKE!
AK!
Ny læge – here I come!
