I sidste uge, var jeg til møde i København, et møde jeg har set frem til med både vemod og glæde.
Vemod fordi det vil sætte et endeligt punktum, for et kapitel i vores liv. Et kapitel, som langt det meste af tiden har været til gavn for os, men som nu er blevet mere en hæmsko og en belastning – end den hjælp det var ment til at være.
Glæde fordi jeg – og andre – tror på at fremtiden vil blive bedre, og byde på mere glæde i vores lille familie, og i særdeleshed for børnene.
Det er store omvæltninger vi går i møde, men jeg tror på at vi finder løsningerne sådan at alle enderne kan mødes – og sådan at kun det bedste kommer ud af det, til gavn for alle involverede.
Det bliver hårdt, og det bliver krævende – men hvor der er vilje er der vej. Og forhåbentlig finder jeg nogle bortgemte energiressourcer, som jeg ikke vidste, var der!
Måske alle disse ord, er lidt kryptiske for de som ikke kender os og vores familie – men et langt stykke hen ad vejen, har jeg valgt at holde vores børns liv relativt anonymt, da jeg helt grundlæggende mener at det bør være deres eget valg hvorvidt de ønsker deres liv eksponeret på nettet eller ej – når de bliver gamle nok til selv at vælge. Indtil da, vælger jeg og vi for dem – og vi har valgt at værne mest muligt, om deres privatliv og identitet.
Det korte af det lange er, at når sommerferien slutter – og sikkert allerede når den starter – så har vi atter børn boende fast her på matriklen. Vi glæder os til det, men er også bevidste om at det kommer til at koste megen energi og mange kræfter.
Det har været på tale igennem et længere stykke tid, men jeg har holdt det lidt tilbage, da der har været så megen usikkerhed i forhold til sygdom mm. Men nu hverken kan eller skal det trækkes længere – og så finder vi løsningen på det, og har heldigvis allieret os med gode mennesker der gerne støtter op om, og hjælper hvor de kan.
Det bliver et spændende forår for vores familie!
Sensommeren kommer også til at byde på omvæltninger, da mine børns far, igen, skal udsendes med forsvaret – heldigvis er det kun i tre måneder og til en relativt ”god” tjans (læs: ikke for meget uro, ikke for mange granater, ikke for mange ture ud af en bunkers osv.).
Men alligevel sætter det tankerne i gang, hos både børn og voksne.
Ved siden af disse store omvæltninger, så er der jo selvfølgelig også det lille Fynske Verdensfirma, som ham jeg elsker, har startet – og mon ikke han og resten af Veteranerne får nok at se til?
Jeg tror det – for de er blevet voldsomt omtalt i medierne, den sidste tid. I aftes var han i DR tv-avisen, og efterfølgende i aftenshowet – også på DR. I dag har Grøn Teknik lanceret en længere artikel online, og på fredag er han forsidestof på Grøn Tekniks abonnementsblad. Den sidste måneds tid har der været artikler i blandt andet Østkysten, her på Fyn, i Nyborg avisen og i Fyens Stiftstidende. Så jo, mon ikke de får nok at lave den næste tid?
