Dagene går, jeg forsøger at finde noget energi – men der er ikke rigtigt noget at finde, lader det til.
Weekenderne går med børn (og rigtigt meget larm;o)) og hygge. Hverdagene går med at sove, spise og sove noget mere. Jeg er helt flad for tiden – så flad som aldrig før!
Jeg er konstant småhostende, småforkølet, små”syg” og i det hele taget rigtig uoplagt.
- ærlig snak – jeg er r*vynkelig og ikke mange sure sild værd, for tiden.
Nå men altså – forresten – jeg fik overvundet mine egne fordomme og fik søgt om et parkeringsskilt til bilen – og de er dæleme hurtige (ikke ligesom kommunale instanser!) – to dage senere lå godkendelsen i postkassen, så lige om lidt kan jeg parkere tættere på (al)ting – og dermed forhåbentlig få taget mig sammen til bare liiidt mere liv ud af dynerne. Eller noget.
I næste uge skal jeg på lungeambulatoriet – jeg håber yndlingslægen har en mirakelkur i baglommen (tvivlsomt) – for jeg er virkeligt dødhamrende træt af den her lor**sygdom for tiden.
- men okay, mindre kan også gøre det – f.eks. noget der giver bare en smule mere energi ville være ûber cool!


